lørdag den 4. februar 2012

4 Feb Første blog!

Halløj folkens
Så er der endelig et stille øjeblik til at give et kort resume af vores tur.
Vi bor lige p.t.hos en fyr som hedder David og hans mega nuttede gravhund Earnest, i Lower east Manhattan.

Vi har erfaret at de lokale er MEGET snakkesalige og hjælpsomme, hvis vi stopper op for at kigge på kort, går der ikke mange øjeblikke før vi bliver jumpet af en ivrig New Yorker der spørger hvor vi skal hen og peger på vores kort hvilken retning vi skal. Vi har også været udefor at en fyr (som kun var to lorte høj) ville være galant og bærer min kuffert (samme dag vi ankom), men jeg takkede pænt nej tak, jeg må indrømme jeg er stadigvæk noget paranoid, han kunne være en tyv der øjnede en mulighed, det jo var ret tydeligt vi ikke var fra byen.
Vi erfarede ret tidligt at der er folk her der taler dårligere engelsk end vi gør, så det hjælper en del på vores egen selvsikkerhed og tiltro til vore egne sproglige kundskaber.

Befolkningen her er meget spraglet, vi har set alt fra meget ortodokse jøder til meget svansede mænd i lange læder støvler, håndtasker med nitter til regnbue strik trøjer og en del af dem har meget løse håndled. Det er herrer spøjst.
Vi har også set den lokale landsbytosse, og op til flere gange. Den første gang vi så hende var, den første aften, hvor vi var på Burger King, anden gang var morgnen efter da vi gik ned for at købe en telefon til mig, tredje gang var om eftermiddagen samme dag og fjerde gang var i dag da vi skulle tage subwayen.

I går var vi for første gang henne på vores praktik sted, og det lader til at være et hyggeligt og laidback sted. Vi fik en introduktion til stedet og de folk der arbejder der, vi så nogle af de ting de havde lavet og fik vores første opgave som vi skulle lave i næste uge.
Vores opgave er at lave et slags kort som firmaet kan sende ud og bruge som invitation til en event.
Ved mødet fik vi også vores arbejdstider, som er Tirsdag til Fredag, fra kl. 10 til 17. Så vi vil få masser af tid til at se byen :)

Selve byen varierer meget i udseendet, det område vi bo i lige nu er generelt gammelt, slidt og beskidt, men på trods af omgivelserne er folk her pæne og ikke specielt skumle.
Vi besøgte meget kort Time Square i går og det er MEGET anderledes end hvor vi bor! Bygningerne er nye, meget velholdte og kæmpe store! Der var store skærme alle vegne der lyste gaden op. Der var desværre ret mange mennesker, så vi blev enige om at komme om formiddagen på et andet tidspunkt og håbe på det er til at være. Der var forøvrigt en Disney Store lige på hjørnet som vi selvfølgelig lige skulle kigge i ;)
Området hvor vores praktik er er også meget pænt, moderne og rent. Før Vi mødte på jobbet sad vi på en Starbuck og følte os meget kultiveret og business agtige i disse omgivelser.

Vi har det meste af den tid vi har været her levet af rigtig amerikansk mad, og jeg må sige det slår meget hårdt. For det meste smager det godt og det er mad der er lige noget for mig, masser af kød og ikke noget grønt, det er rigtig Louise mad :)

Men jeg har måtte erkende nedelag og hejse det hvide flag flere gange, jeg kan simpelthen ikke tømme min tallerken, der er alt for meget kød og fedt!
Så i går besluttede vi os for at spise sundere da vi begge var enige om at vi havde fået nok af det goe. Vi fandt et italiensk pizzaria alla dem vi har i Danmark. Karina tog noget salat med kylling og jeg en simpel sandwich med skinke og ost, som forøvrigt hed en "Hero". Senere på dagen blev vi endnu mere sunde og købte en pose mini gulerødder, en meget dyr peberfrugt og en bakke jordbær. jeg kan ikke erindre hvornår jeg sidst har haft så meget lyst til frugt og grønt.
Imens vi har været her, har jeg været i gang med at prøve et par forskellige slags sodavand. Jeg har prøvet Fanta med vindrue smag og Coca Cola med kirsebær smag. Begge smagte meget godt, specielt Colaen med kirsebær, som ikke smager synderlig meget af cola. :D

Udover noget sightseeing, vi har brugt det meste af vores tid på at søge lejligheder på nettet. Vi var henne og kigge på et par stykker i går aftes, men de var ikke aktuelle for os. I morgen skal kigge på to andre, hvor den ene virker meget lovende. Det er hos en dame som lejer et værelse ud. Hun har tidligere haft en dansk pige til at bo i sin lejlighed, som hun var meget glad for, så hun virkede meget interesseret i at få at få os som roomies. Vi krydser fingrene for at det er hvad vi søger. Vi ser meget frem til at besøge hende senere i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar